lørdag den 26. februar 2011

Sociale medier - Genialt eller en Fad

Er de sociale medier geniale eller er det bare endnu en overgang til noget nyt? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv. Skal medierne ignoreres eller skal de bruges. Det er primært medier som Facebook, Linkedin og i mindre grad Twitter jeg selv bruger. Derudover er der et hav af mindre sociale medier der omgives os i hverdagen. Det kan være Runkeeper eller Endomondo, løbeprogram hvor det er muligt at dele løberuter med venner, Foursquare, til deling af lokation med venner, Tripit til deling af rejser, og der er sikkert et hav af flere.

I dag ser jeg en klar og stigende afstand mellem Facebook og linkedin. FB bruges i større og større grad til deling af små korte meddelelser og updates om egen færden, samt uploading af mere eller mindre ligegyldige eksempler på musik, video eller nyheder fra andre medier som youtube. Det kan virke lidt som om, at dem der uploader mest er dem der er bedst til at netværke. Linkedin derimod er det professionelle netværk hvor det, næsten, udelukkende er informationer relateret til den professionelle karriere. Dermed understøtter Linkedin og Facebook hinanden. Så hvorfor er det ikke muligt at dele netværket mellem Linkedin og FB?

I min egen situation oplever jeg større og større værdi af Linkedin. Det netværk der findes i dette medie er super godt til at få hjælp, ærlig feedback, give feedback etc. og dermed opnå en reel værdi ved at benytte mediet. Jeg mener dog at der er alt for få der reelt er aktive på mediet. Grupperne i Linkedin kan godt bestå af op til 1.000 medlemmer og alligevel er det et fåtal der er aktive i grupperne.

Hvad er formålet egentligt med et socialt netværk? Det er vel at deltagerne i netværket er aktive og bidrager med værdi i ens eget netværk. Og hvad er værdi. I et virtuelt netværk gælder det om at bidrage med værdi i form af viden. Jo mere viden der kan externaliseres i netværket jo større bliver værdien af netværket. I dag er der for mange der bruger linkedin som et arkiv over kontaktpersoner og fordi alle "skal" have en profil.

Jeg kan kun opfordre til at alle bruger deres netværk aktivt, for hvem ved hvornår det er en selv der skal hente værdi i form af jobs, opgaver eller lign. i netværket. Og der spildes en del tid ved først at skulle til at aktivere netværket den dag der er et akut behov.

Jeg selv er i hvert fald kommet for at blive i den virtuelle netværksverden og dennes værktøjer.

2 kommentarer:

  1. Hej Jesper

    Jeg er enig med dig i, at Facebook og LinkedIn er 2 af de vigtigste netværk, MEN jeg mener helt klart, at du overser et, der er mindst lige så vigtigt: Netop bloggingmediet. Det er, efter min mening, det bedste medie for interessefælleskaber. Ok, de bedste LinkedIn grupper også være med, men blogs er bare.... sjovere og mere personlige.

    Rikke

    SvarSlet
  2. Hej Rikke
    Der er jeg enig. Blogs er rigtige gode til at kunne byde ind med værdi til et netværk. Det er også derfor jeg selv er sprunget på dette medie. Er dog ikke helt fortrolig med værdien af mediet endnu. Men det kommer hen af vejen.

    Dejligt at du læser med

    SvarSlet