Tro det eller ej, men foråret er på vej. Det første tegn er at de gamle mænd på old boys holdet begynder at røre på sig. De truer sågar med træning. Også i år har jeg meldt mig under fanerne.
Det paradoksale er dog, at man som aldrende fodboldspiller stadig har troen på egne evner i hovedet. Men hvorfor kan troen på evnerne ikke længere føres ned i ben og fødder. Det er ikke konditionen, da jeg på nuværende tidspunkt kan løbe en 10 km. på omkring 47 minutter. Der mangler selvfølgelig noget træning.
Jeg hørte et foredrag med Rasmus Ankersen, som har foretaget en række undersøgelser af elitesports udøvere. Et fælles kendetegn for de bedste var at træningsmængden for alle overskred 10.000 timer, og at de fra små løbende var blevet pacet frem på den ene eller anden måde. Af eksempler nævnte Rasmus - Wozniacki, Woods samt løberne fra Kenya. Gad vide hvornår jeg når de 10.000 timer.
Konklusionen på ovenstående må jo være, at det er dommerens skyld, for han er da absolut ikke i god form. Gid han var som os andre. Og når han nu alligevel møder op i dårlig form, er det jo helt ok at vi gamle mænd råber af ham og sviner ham til, for det er jo ikke vores evner der mangler på banen.
Trods alt bliver det dog rart at få støvlerne på igen og mærke græsset. Tror jeg i år vil bruge Otto Scharmer's teori U inden jeg betræder banen. Forhåbentlig forhindrer det mig i at følge de andres eksempel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar