I disse dage taler alle om håndbold landsholdets succes. Det er da også meget tæt på at være en af de største sports præstationer i nyere dansk eliteidræt. Men hvad er det der gør at det pludselig er nu, herrerne er gået hele vejen. Ingen tvivl om at det kræver masser af talent, træning og stor viljestyrke at komme så langt. Men set over hele holdet er Danmark så bedre spiller for spiller end Sverige, Kroatien osv. Hvis ikke, hvad er det så der gør at holdet netop nu er i finalen?
Hemmeligheden ligger sandsynligvis i trænerens evne til at udnytte den maksimale kapacitet og kompetence hos den enkelte spiller. Dette gør træneren sandsynligvis gennem high-performance teams, inddragelse af spillerne i taktik og sportslige beslutninger osv. Kan dette overføres til erhvervslivet? Det tro jeg.
Mit eget 4. semester MMT projekt skal netop handle om, hvordan en konkret virksomhed kan få mere ud af den eksisterende kapacitet, og de kompetencer medarbejderne i virksomheden har. Dette skal gøres gennem implementering af elementer fra Lean og Quick Response Management. Her kommer jeg til at agere hjælpetræner for produktionschefen i virksomheden, og skal således coache og guide forandringerne igennem i virksomheden.
Parallellen mellem succesen i virksomheden og håndbold landsholdet skal findes i min og produktionschefens evne til at lede, opstille strategi og taktik for de forandringer vi ønsker at implementere. Derudover skal vi inddrage medarbejderne maksimalt i løsninger og beslutninger, for derigennem at opnå de største forandringer.
Målet for projektet er selvfølgelig at jeg består eksamen i juni, og at virksomheden med nuværende kapacitet kan øge omsætningen med min. 10%, og overskuddet med 100%. Mon det er muligt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar