Jeg har besluttet mig for at oprette min egen blog. På denne blog vil jeg løbende reflektere over de forandringer jeg møder i min hverdag, samt hvilken indflydelse disse har på mit liv. Jeg vil ligeledes reflektere over forandringer der fælles rammer os alle og hvilken holdning jeg har til disse.
Derudover vil jeg reflektere over forskellige områder der er hotte i mit liv netop nu. Det kan være alt fra sport, skole, arbejde, fritid eller sågar det politiske klima omkring os alle.
Noget af det der fylder mest hos mig i øjeblikket er min jobmæssige situation. Jeg er nemlig efter mere end 13 års uafbrudt ansættelse blevet opsagt fra min arbejdsplads, grundet nedskæringer. Jeg står i den situation at jeg er fritstillet til ultimo maj 2011, hvorefter dagpengene kalder. Parallelt med dette har jeg en konsulentopgave hos PFA. Yderligere skriver jeg mit 4. semester projekt, på E-MBA uddannelsen, MMT, for en lokal virksomhed i Vester Hassing. Så reelt har jeg ikke tid til et fast arbejde.
Jeg er faktisk der, at jeg har besluttet ikke at søge nyt job pt., og i stedet afvente at jeg afslutter min uddannelse, og så efterfølgende satse på at starte i nyt job pr. august eller september. Eller det er i i hvert fald ønske scenariet. Det giver mig roen til at fokusere på uddannelsen, samt muligheden for at holde en længere ferie med familien, som nok er lidt forsømt efter flere års hårdt arbejde samt fritid forbrugt på uddannelse. Mon der ikke bliver plads til DGU kortet, og en karriere på golfbanen.
Bliver spændende at følge din blog :-)
SvarSletDorthe
Hej Jesper - jeg har også meldt mig som fast læser. Jeg tror, det bliver spændende at følge med. Jeg vil naturligvis også holde antennerne ude for dig. Har du erfaring med projektstyring? Og hvad med undervisning? Jeg spørger fordi, jeg har en meget god kontakt i Projektum, som også er i Aalborg.
SvarSletVh Rikke