Twitter

Jeg er i denne uge kommet i gang med Twitter. Et fantastisk værktøj til at sprede viden og information i netværk, og dermed aktivt bidrage med værdi i et netværk. Det er værktøjer som Twitter der bidrager til at regimer i eks. Afrika og mellemøsten nu er under pres, da borgerne i disse lande nu har et værktøj hvor de frit og nemt kan sprede budskaber og igangsætte aktioner. Selvfølgelig under forudsætning af at regimet ikke spærre for brugen af Internet.


Berlingske skriver den 22. februar at der er ca. 2 millioner bruger af Facebook i DK, mens der kun er ca. 28.000 bruger af Twitter. Unægtelig en stor forskel.

Min egen erfaring med Twitter er, på trods af den korte tid, at værktøjet er fantastisk til at sprede et budskab hurtigt, gennem Tweets og ReTweets. Det gode ved Tweeter er nemheden i brugen af værktøjet. Det store ord i dag er "Convenience" - det at noget er nemt og ligetil, og passer til brugerens behov. Twitter er virkelig convenient, hvis du vel og mærke kan finde de rigtige personer at følge, og bliver fulgt at endnu andre.

Det er faktisk muligt at binde ens linkedin profil sammen med Twitter, så Tweets vises i linkedin statusupdates, eller sågar se alle de tweets du følger i linkedin. Så hvorfor er der så få med en aktiv Twitter profil. Et godt spørgsmål som jeg endnu ikke kan svare på. Det er måske ikke convenient nok.

Et andet interessant aspekt er, at brugerne af Twitter er Early adaptors, og at Twitter endnu ikke er kommet bredere ud i cyberworld. Måske skulle vi starte en revolution. Men omvendt har vi jo total frihed i vores samfund og kan sige og gøre som vil vil, så måske er behovet for mediet ikke til stede i den brede befolkning, endnu. Og måske er vi lidt magelige og lidt langsomme til at adaptere de nye teknologier, hvilket jo ikke er godt for vores innovationsevne. Magligheden skal ses i, at vi ikke gør nok for at opsøge ny viden, nye kontakter og dermed nye netværk. Vi er simpelthen ikke netværkende nok.