lørdag den 5. marts 2011

Er du til aktier eller obligationer?

I forbindelse med en samtale i denne uge blev jeg stillet spørgsmålet - Er du til aktier eller obligationer. Spørgsmålet er stillet i forhold til om jeg ønsker en ansættelse i en stor virksomhed i en linje funktion, eller om jeg er villig til at tage chancen i en lille og nyopstartet virksomhed med det ledende ansvar.

Et fantastisk spørgsmål som virkelig har fået mig til at tænke over min situation. Det letteste er jo nok at vælge en linjefunktion i en stor virksomhed, hvor alt er på plads, herunder pension, ordnede forhold, garanteret løn osv. Men er det fedeste ikke at få mulighed for selv at være med til at skabe noget delvist fra bunden. Potentielt kan det jo blive en meget stor opgave og en succes, men det kan så sandelig også kuldesejle og resultere i ingenting og en ny jobsøgningsperiode om et år eller to.

Var jeg blevet spurgt for 7 måneder siden, hvor jeg stod i et godt fast job, havde mit svar nok været nej, men i dag, hvor jeg står uden job, en god opsparing og kompetencerne (mener jeg selv) til at drive en ny virksomhed frem hvad er der så at tabe. Så hvorfor overhovedet vurdere svaret på det fantastisk gode spørgsmål. Er du til aktier eller obligationer. Prøv at lade det spørgsmål summe i hovedet.

Ikke sådan at jeg pt. har flere muligheder at vælge imellem, så det er ikke der udfordringen ligger. Umiddelbart er svaret jo nemt. For selvfølgelig er jeg i denne situation til aktie siden, og jeg håber inderligt at jeg kan realisere muligheden. Men alligevel ligger spørgsmålet i baghovedet.

Er du til aktier eller obligationer?

Det gælder jo i realiteten i alle andre faser af livet også. Er vi villige til at satse og yde en kæmpe indsats for at få gevinsten i den anden ende, eller er vi mere til det sikre og så alligevel aldrig vinde stort. Vælger jeg at satse skal jeg være villig til alt i succesens navn, og så ligger gevinsten måske på den anden side. Omvendt - hvad kan jeg tabe. Som jeg ser det har jeg alt at vinde og intet at tabe.

Tænk over spørgsmålet, ikke kun i forhold til arbejde, men også i livets andre faser, det gør jeg i hvert fald.

fredag den 4. marts 2011

Twitter

Jeg er i denne uge kommet i gang med Twitter. Et fantastisk værktøj til at sprede viden og information i netværk, og dermed aktivt bidrage med værdi i et netværk. Det er værktøjer som Twitter der bidrager til at regimer i eks. Afrika og mellemøsten nu er under pres, da borgerne i disse lande nu har et værktøj hvor de frit og nemt kan sprede budskaber og igangsætte aktioner. Selvfølgelig under forudsætning af at regimet ikke spærre for brugen af Internet.


Berlingske skriver den 22. februar at der er ca. 2 millioner bruger af Facebook i DK, mens der kun er ca. 28.000 bruger af Twitter. Unægtelig en stor forskel.

Min egen erfaring med Twitter er, på trods af den korte tid, at værktøjet er fantastisk til at sprede et budskab hurtigt, gennem Tweets og ReTweets. Det gode ved Tweeter er nemheden i brugen af værktøjet. Det store ord i dag er "Convenience" - det at noget er nemt og ligetil, og passer til brugerens behov. Twitter er virkelig convenient, hvis du vel og mærke kan finde de rigtige personer at følge, og bliver fulgt at endnu andre.

Det er faktisk muligt at binde ens linkedin profil sammen med Twitter, så Tweets vises i linkedin statusupdates, eller sågar se alle de tweets du følger i linkedin. Så hvorfor er der så få med en aktiv Twitter profil. Et godt spørgsmål som jeg endnu ikke kan svare på. Det er måske ikke convenient nok.

Et andet interessant aspekt er, at brugerne af Twitter er Early adaptors, og at Twitter endnu ikke er kommet bredere ud i cyberworld. Måske skulle vi starte en revolution. Men omvendt har vi jo total frihed i vores samfund og kan sige og gøre som vil vil, så måske er behovet for mediet ikke til stede i den brede befolkning, endnu. Og måske er vi lidt magelige og lidt langsomme til at adaptere de nye teknologier, hvilket jo ikke er godt for vores innovationsevne. Magligheden skal ses i, at vi ikke gør nok for at opsøge ny viden, nye kontakter og dermed nye netværk. Vi er simpelthen ikke netværkende nok.